360°Nord er en ambitiøs sammenslutning af lokale producenter, specialbutikker og restauranter, der bringer det bedste fra norden hjem til dit køkkenbord. Du kan købe 360°Nord-produkter i udvalgte specialbutikker.
Folkene bag – Konvers, henvendte sig til Dejlig Lama, med et ønske om et site, der kunne støtte op om den fremtidige drøm der hed 360°Nord. Med et fedt design på vej, kunne vi ikke lade være med at tage udfordringen op, og lave en løsning der udnytter open source platformen wordpress til det yderste. Alt vedligehold af sitet varetages af 360°Nord selv, og indeholder ud over en blog der er synlig på alle sider, et katalog over producenter, specialbutikker og restauranter i Danmark som er med på den innovative nordiske fødevare ide.